Hos Wellness Nordic har vi fokus på, hvordan vi positivt kan påvirke trivsel og livskvalitet for borgere, patienter og mennesker med særlige behov, i alle aldersgrupper.
Vores virksomhed består af erfarne og kompetente personer, som alle sætter en ære i at yde optimal sparring og vejledning omkring vores velfærdsteknologiske og sansestimulerende produktsortiment, hvad enten det er til sundhedsprofessionelle i plejesektoren, bevilgende myndighed i kommunen, afdelingsledelsen på hospitalet, pædagogisk eller psykologisk personale, støtte- og omsorgspersoner, brugerne af vores hjælpemidler – eller måske deres pårørende.
Vores fokus er at tilbyde et unikt og bredt sortiment at kvalitetshjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som kan gøre en forskel for mange mennesker i deres dagligdag, fx give dem en højere grad af selvhjulpenhed, bedre søvnkvalitet eller øge deres koncentration- og indlæringsmuligheder.
Vi forhandler professionelle hjælpemidler, der naturligvis er CE-mærkede iht. MDR, dvs. de er klassificerede som Medicinsk Udstyr, klasse I. Vi markedsfører, sælger og servicerer produkterne i Danmark, Sverige, Norge, Island, Færøerne og Grønland.
Vores værdier
Hos Wellness Nordic A/S er vores værdigrundlag baseret på etik, kvalitet og samfundssind. Dette gælder både i vores tilgang til sundhedssektoren, borgere, patienter og øvrige brugere af vores produkter.
Fagligt fokus
Med udgangspunkt i teori om sanseintegration ønsker vi at bidrage til, at brugerne af vores produkter opnår bedre fornemmelse for egen krop, finder mere ro, – både mentalt og motorisk – og dermed oplever højere grad af trivsel.
Det er baggrund for vores produktsortiment, som består af en række sansestimulerende hjælpemidler og teknologier, som på forskellig vis kan stimulere sanserne og regulere arousal og adfærd, så forskellige målgrupper kan opnå et funktionsniveau, så vidt muligt svarende til de situationer, hverdagslivet kræver.
Af samme årsag består vores konsulentteam af kyndige ergo- og fysioterapeuter med bred erfaring og viden på området, som alle holdes fagligt ajour ift. udvikling, forskning og videndeling.